Det er umuligt at komme udenom at købe inventar såsom skabe og møbler. Men det betyder ikke, at man bare skal vælge tilfældigt og uden omtanke. Når man skal indrette, er det en god ide at lægge tanker bag. Generelt ser man oftere og oftere vitrineskab i dansk indretning, da de bliver mere og mere populære.
Og det er ikke uden grund. Mange vil nok associere vitrineskabe til de vitriner, man kan finde i forskellige slags butikker eller på museer, men vitrineskabe kan bruges i flere sammenhænge og til meget mere end bare det.

Hvad er et vitrineskab
Et vitrineskab er kendetegnet ved at være et skab til opbevaring af sine ting og ved at have hel- eller halve døre af glas. Dette betyder, at man vil kunne se ens ting, der står i skabet udefra så længe, at de står i skabet med glasdørene. Det er også meget normalt, at man som en del af vitrineskabet har en indbygget kommode som normalt vil være placeret nederst i skabet. De ældre skabe, som er vintage skabe, fylder som regel mere end de nyere skabe, men alle vitrineskabe lige fra de gamle vintage skab med patina til de nyere og mere moderne vitrineskabe, er populære i danske hjem.
Vitrineskabe eller skabe der minder om vitrineskab kan også findes andre steder, hvor de normalt bruges ved udstillinger, hvor tingene skal ses, men ikke røres. Det kan man også genbruge i sit eget hjem. Har man små børn, der har lange og pillende fingre, dyr der kravler rundt omkring, eller er man bare ekstra omsorgsfuld og nervøs for sine pænere ting, kan man bruge et vitrineskab. På den måde får man lukket sine ejendele ind for uvedkommende, uden at tingene behøver at blive gemt helt væk, så de stadig kan ses af en selv og andre.
Et vitrineskab kan fås i mange farver og størrelser, så det er stort set kun ens fantasi, der sætter grænser.

Hvad kan man bruge et vitrineskab til
Det smarte ved at have et vitrineskab frem for andre slags skabe er i høj grad muligheden for at se de genstande, der står inde i vitrineskabet. Derfor er et vitrineskab det perfekte sted at opbevare ens flottere ting. Det er f.eks. ikke nogen dum ide at anskaffe sig et vitrineskab til opbevaring af sine fine rødvinsglas eller flotte, nye Irish Coffee-glas.
Hvis man har et stel eller et sæt, er det også flot at have stående fremme til udsyn i stedet for oppe øverst i et skab, hvor det kan samle støv. Men det er ikke kun brugbart i forhold til sine køkkenting. Et vitrineskab kan også i høj grad bruges, hvis man har andre ting, der skal ses og ikke røres af uvedkommende.
Det kan være, at man måske har lyst til at have sine pæne vaser eller skåle stående fremme, så de kan blive set på, men at de skal være væk fra sine børn eller kæledyrs greb. Det kan også være, at man er samler og har flotte figurer af glas, som man helst ikke ser ødelagt og derfor ikke lader stå fremme. De vil også have rig mulighed for at blive betragtet og dog være beskyttet i et vitrineskab.
Er man interesseret i at anskaffe sig et vitrineskab, kan det være en god ide først at måle op, hvor meget plads man har til det, og dernæst gøre op med sig selv, hvor mange ting man ønsker at opbevare i skabet. Det er så ærgerligt at bruge penge på et skab og så opdage, at man ikke plads til selve skabet eller tingene, der skal være i det…