Ejer du en villa, et rækkehus eller et sommerhus, er det sikkert velkendt for dig, at du jævnligt skal tjekke dine tagrender. De bliver let stoppet til med mos fra taget, løse blade fra de omgivende træer og andet skidt og snavs fra nedbør som regn og sne. Hvis du har et sommerhus, kan det være endnu vigtigere at få tjekket jævnligt, hvornår tagrenderne skal renses, idet du ikke ser til dagligt, hvordan tilstanden er. Men hvor ofte skal de tjekkes og hvordan foretager man en tagrenderensning? Det kan man stadigvæk godt være i tvivl om, så derfor vil vi i denne artikel se lidt nærmere på, hvornår det kan være gunstigt med en tagrenderensning og i hvilke tilfælde du som husejer skal være særligt opmærksom på det.
Er dit hus omgivet af træer?
For at tage stilling til, hvor ofte et hus skal have renset tagrenderne, er der nogle faktorer, man altid skal tage hensyn til, herunder om huset står tæt på en masse træer. Gør de det, er der god grund til at tjekke husets tagrender cirka en gang om måneden, fordi træernes blade nemt stopper tagrenderne til. Når man lever i et land som Danmark, hvor vejret byder på en del nedbør af forskellig art, kan der nemt komme oversvømmelse i tagrenderne, hvis de er stoppet til med blade og andet skidt og snavs fra nedbøren, og så opstår miseren: Vandet fosser ud over kanten af tagrenden og skaber en sand pøl af vand nedenfor. Lige præcis den modsatte effekt, end man som husejer havde tænkt sig.
Har du et sommerhus?
Hvis du bor i et sommerhus, er det endnu vigtigere at tjekke tagrenderne oftere end ved dit eget hus, fordi du i perioder ikke er der. Her kan man sagtens forestille sig scenariet, hvor tagrenderne er tilstoppede, og det begynder at regne eller sne og dermed skaber en fossende flod af vand ned af husets side, som i værste fald kan føre til vandskader på tagets murværk eller på fliserne. Bor du langt væk fra sommerhuset, og passer det ikke så godt ind i hverdagen at tage op for at tjekke tagrendernes tilstand, kan du altid hyre et professionelt firma til at komme og lave en tagrenderensning. Endnu bedre kan man lave en fast aftale med dem, hvor de kommer og tilser og renser tagrenderne et på forhånd aftalt antal gange om året.
Har dit hus mange alger og mos på taget?
Det kan betale sig i længden at tjekke både dine tagrender og dit tag, fordi huset på denne måde forbliver sundt og uden frost – og fugtskader. Har dit hus mange alger og mos på taget, kan disse også forårsage forstoppelse i dine tagrender, og derfor er det også vigtigt, at du får renset dit tag for alger og mos, så de ikke gør, at du skal have foretaget en tagrenderensning oftere end normalt.
Skal du være væk fra huset i noget tid?
Det er lige nu, at mange danskere snart skal på sommerferie og dermed være væk fra huset i noget tid. Det er derfor lige nu, at du skal få en tagrenderensning til dit hus, inden I tager afsted, så der ikke sker skader, mens I er væk. Det giver tryghed i maven under hele ferien.